Honningis – Bestøvning – Bier og Honning
I juli deltog jeg i et arrangement i Nyhavn om bier med foreningen Social Cities 2030 og holdt et lille oplæg om bier, bestøvning og honning , som jeg gengiver her:
De fleste har hørt, at bier er afgørende for, at der kommer æbler på træerne og bær på buskene. Men hvorfor er det sådan? Forklaringen er bestøvning. Blomster danner pollen, som indeholder gener – altså arvemateriale – der skal overføres til andre blomsters frugtknuder, der også indeholder gener. For at danne nye planter skal generne fra pollen og frugtknuder smelte sammen. Pollen er blomsternes “sæd” og frugtknuderne er blomsternes “æg”.
Pollen sidder på støvknapperne, der er blomsternes mandlige kønsorganer og transporteres til støvfang, der opfanger pollen. Det kaldes bestøvning. Fra støvfanget dannes et pollenrør, som fører pollen ned til frugtknuden, hvor befrugtningen sker. Derved dannes frø, som kan sidde i frugter eller bælge eller nødder. Det er det kaldes kønnet formering.
Disse frø kan spredes ved at blive spist af dyr. Når de skides ud igen – frøene kan altså overleve turen igennem tarmsystemet – vil de spire. Prøv bare at gå en tur langs opskyl på stranden om sommeren, hvor der ofte gror tomatplanter, som stammer fra tomaters frø, som har overlevet turen ikke bare gennem tarmsystemet, men også gennem rensningsanlægget og svømmeturen i havet.
Kønnet formering øger variationen i en population (En population er en gruppe af individer af samme art. En art er defineret ved at bestå af individer som kan få afkom, der selv kan få afkom) Uden kønnet formering ville stort set alle individer have samme genetiske materiale og derfor have meget sværere ved at overleve ændringer i miljøet.
Mange planter kan benytte både ukønnet formering og kønnet formering. Er der masser af plads kan ukønnet formering være en fordel, fordi det gør vækst i antallet af individer hurtigere. Hvis der opstår tørke eller mangel på plads eller næring kan planterne overgå til kønnet formering og sætte blomst. Nogle gange kan man få sine stueplanter til at gå i blomst ved at stresse dem uden vand og næring.
Kønnet formering giver genetisk variation
Ukønnet formering giver kloner, som er genetisk ens. Evolutionen har imidlertid fremmet kønnet formering, fordi det som nævnt giver variation, som øger sandsynligheden for, at der altid vil være individer af populationen, som kan overleve.
Æblers gener sidder på i alt 34 kromosomer. Det er 17 par. Der er altså 17 kromosomer i hver pollen og 17 kromosomer i hver frugtknude. Når de smelter sammen giver det 34 kromosomer. Egenskaber fra både pollen og frugtknude kan derfor komme til udtryk. Hvis pollen og frugtknude sidder på forskellige blomster vil variationen blive større, end hvis de stammer fra samme individ. Antallet af forskellige kombinationer blandt æblers kromosomer er stor. Kombinationsmuligheden er 2 opløftet til 17, da der er 17 kromosomer fra hver. Det giver 2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2 = 131072 kombinationsmuligheder. Det er jo en del.
Derudover øges variationen ved at gener fra hanlige og hunlige kønsceller udveksles inden dannelsen af pollen og frugtknuder i den såkaldt meiotiske deling. Det kaldes overkrydsning og findes også ved dannelse sædceller og ægceller i mennesker.
Kønnet formering er afgørende for arters overlevelse. Ellers ville der kun kunne opstå variation gennem spontane mutationer (ændringer i rækkefølgen af genernes byggesten – dem der kaldes nukleotider). Mutationer kan være effektive til at skabe ændringer i arvemassen, men det kræver mange generationer! Derfor ses effekten af mutationer hurtigst blandt mikroorganismer som bakterier, gærceller og virus. De fleste har hørt om Covid eller Corona, hvor den seneste delta-variant netop skyldes mutationer, som gør virus bedre i stand til at sprede sig. Men generationstiden blandt æbler og især mennesker er så lang, at kønnet formering er en fordel.
Bestøvning handler altså om overførsel af gener. Bestøvning kan ske vha. vinden, tyngdekraften eller insekter, fugle og andre dyr. Insekter er de væsentligste bestøvere, og blandt insekter er bier de vigtigste. Pollen, der overføres med vinden, er ofte små og tørre, så de kan holde sig flyvende længe. Pollen, der overføres med insekter, er ofte større og klæbrige, så de kan sidde fast på insekterne.
Hvorfor gider insekter overhovedet hjælpe med til at bestøve planterne?
Det skyldes at planter og bestøvere igennem mere end 100 mio. år er udviklet sammen. Begge har gavn af samarbejdet. Det kaldes mutualisme. Der findes over 350.000 plantearter, som bestøves vha. insekter. Og der findes over 350.000 insektarter, som bidrager til bestøvningen.
Det er især i troperne at insektbestøvning er vigtig. 95 % af alle planter i troperne benytter insektbestøvning. Det gælder fx kakao og kaffe. I Danmark er det kun omkring 60 %, mens vinden står for 40 % af bestøvningen. I Danmark er det fx æbler, pærer, jordbær, squash, agurk og raps som drager nytte af insektbestøvning.
Planterne danner blomster med hanlige og hunlige kønsceller. For at sprede pollen danner de også nektar. Planterne bruger ikke selv denne nektar til noget, men insekterne indsamler nektar, da den indeholder energi. Insekterne bruger også pollen, som indeholder protein. En del af den pollen, som insekterne indsamler, bliver ikke spist, men afsættes på andre blomster, og overføres til deres støvfang, så de hunlige kønsceller kan blive befrugtede.
Bierne bringer nektar og pollen til deres hjem. Bierne spiser ikke bare nektar og pollen, men også ekskrementer fra bladlus. Vha. enzymer i biernes maver omdannes det til flydende honning. Sammensætningen af denne honning er afhængig af hvilke blomster nektar og pollen indsamles fra. Indeholder honning meget glukose vil den krystallisere hurtigt. Indeholder den meget fruktose som fx akaciehonning, krystalliserer den stort set ikke.
Bestøvningens værdi
Honningbier lever i samfund på op til 80.000 bier. De danske honningbier producerer omkring 50-80 kg honning pr. bistade. På globalt plan findes over 80 mio. bistader, som samlet producerer over 1,6 mio. tons honning. Det har en stor økonomisk værdi, men værdien af bestøvningen er mange gange større end værdien af honning. Det skyldes netop at bestøvningen er afgørende for dannelsen af frugter, bær og nødder. Uden bestøvning ville udbyttet være meget mindre.
Det skal dog nævnes at bestøvning ikke er fuldstændig afgørende for den globale fødevareproduktion, da afgrøder som majs, hvede og ris primært bestøves vha. vinden.
Udfordringen
På verdensplan er det især de vilde bier, som er afgørende for insektbestøvning. Der findes 17-20.000 bi-arter. Alene i Europa findes over 2000 bi-arter. I Danmark er der omkring 300.
2 % af verdens vilde bier står for over 80 % af bestøvningen.
Men de vilde bier har det svært i disse år pga. mangel på mad – der er for få blomster og få for forskellige blomster. Der er mangel på bostæder – der er ingen visne grene og døde træer bierne kan bo i. Der er for mange giftstoffer – pesticider som bruges i landbruget, skovbruget, kirkegårde og parcelhushaver til at fjerne insekter, svampe og uønskede planter. Derudover vil de begyndende klimaforandringer også påvirke de vilde biers mulighed for at overleve.
Hvad kan vi gøre?
Vi bør ophøre med brugen af pesticider og lader naturen gro. “Vild med vilje” er et slogan som skal få flere haveejere til at lade dele af deres haver stå urørte, så der kan komme flere forskellige blomster. Der kan også aktivt gøres noget for at plante flere blomster langs veje og på marker. Man kan også lave kunstige insekthoteller af vissent træ – air bee & bee – Det vil gavne ikke bare insekterne og bestøvningen, men også mængden af fugle, da mange fugle lever af insekter.
Honningbier
Der er langt flere vilde bi-arter end arter af honningbier. Faktisk er der kun en håndfuld arter af honningbier og de har været holdt som husdyr i årtusinder. Indtil dyrkning af sukkerrør og senere udvikling og dyrkning af sukkerroer var honning det eneste sødemiddel. Når man tager honningen fra bierne skal de dog have noget erstatningssukker for at kunne overleve.
Bier flyver ikke langt. Faktisk flyver honningbier kun 2-3 km fra deres stade og vilde bier endnu mindre, så derfor er det muligt at sige hvilke blomster de indsamler nektar og pollen fra. På arrangementet i Nyhavn brugte vi lynghonning fra Læsø, blomsterhonning fra Bornholm og Trelleborg nær Korsør. Vi havde også bybi-honning fra Botanisk Have i København og honning fra fremmede himmelstrøg: Tanzania, hvor bierne har indsamlet nektar fra avokado, chili, græskar, mango, ananas og bananer og fra Kreta, hvor biernes stader er placeret i timianmarker, hvilket tydeligt kunne smages.
Honning-is
Der blev naturligvis serveret en masse honningis i Nyhavn. Jeg benyttede samme grundopskrift til dem alle sammen, så det var selve honningerne, der gav de enkelte is deres særpræg.
800 ml sødmælk
200 ml fløde
5 hele æg
100 g sukker
2 g johannesbrødkernemel
150 g honning – det vil være honningens smag som bliver afgørende for isens smag.
Fremgangsmåde:
Mælk, fløde og sukker opvarmes til kogepunktet mens æg, honning og johannesbrødkernemel piskes til det bliver en skummende creme – det man i gamle dage kaldte en æggesnaps.
Den kogende mælkeflødeblanding hældes under omrøring i æggesnapsen, som ikke skal opvarmes igen, da det vil forringe honningsmagen. Iscremen hviler i køleskab i 12-24 timer, inden det fryses på ismaskine. Umiddelbart inden frysning blendes iscremen.
Hvis du synes isen smager for meget af æg, vil du kunne mindske æggesmagen ved at reducere antallet af æg til 2 og tilsætte 40 g skummetmælkspulver i stedet.
