Iskurser og musik under Kulturnat i Tisvilde

København har i mange år haft Kulturnat fredagen inden starten på efterårsferien. Tisvildeleje og Tibirke tog ideen op for nogle år siden og holder Kulturnat dagen efter.

I år deltog jeg lørdag den 14. oktober ved at åbne mit atelier på Tibirkevej 30 og afholde både iskurser og koncerter med jazz og klassisk musik.

Det foregik dog ikke om natten, men i løbet af dagen, for kurserne var målrettet børn. Mere end 20 glade børn havde taget deres forældre med, og sammen lavede de den lækreste is på de råvarer, de havde taget med.

Bagefter blev atelier´et fyldt af interesserede lyttere, der først nød duo med saxofonisten Christina Dahl og bassisten Jesper Thorn. Senere spillede pianisten Anna Elbæk en koncert med klassisk repertoire, mens lytterne fik lejlighed til at se mine mange billeder.

Det var en stor succes, som vil blive gentaget til næste år.

“Improvisation” af Poulenc – Anna Elbæk (klaver)

Is fra de varme lande

Is fra de varme lande

Suhrs Højskole ligger i den lille gade Pustervig midt i det gamle København tæt ved Kultorvet og Nørreport Station. Oprindeligt var det en husholdningsskole og senere et seminarium, hvor man kunne blive husholdningslærer og nu er det blevet en madhøjskole – Danmarks eneste. Denne sommer holder højskolen sommerkurser af én uges varighed og temaet denne uge er Verdenskøkken. Jeg og mine 32 flittige kursister fik lavet masser af spændende is, og her kommer nogle af opskrifterne.

Kulfi fra Indien

Kulfi er den traditionelle is i Indien. Den fremstilles ved at indkoge mælk med kryddderier og derpå indfryse mælken i små forme.

Traditionel Kulfi

sødmælk 1 liter

sukker 70 g

10 stk. kardemommekapsler

Kardemommekapslerne åbnes og frøene myrdes i en morter, hvorpå de hældes i mælken, som derpå koges ind i en gryde til der kun er 1/3 af det oprindelige volumen tilbage. Husk at vand koger ved 100 grader Celcius, mens mælk koger, når man vender ryggen til, så det er en god idé med en stor gryde. Indkogningen tager laaang tid – 3 timer – og det er nødvendigt at røre i gryden undervejs, så man skal have god tid.

Når mælken er indkogt og stadig varm opløses sukkeret i mælken, som er blevet noget tykkere fordi der er mindre vand tilbage. Tørstofindholdet i en liter sødmælk er ca. 12 %. I dansk standard sødmælk er der 3,5 % fedt – altså 35 g i en liter, og 8,5 % protein og mineral – altså 85 g i en liter. Når 2/3 af væsken koges bort vil der være 120 g i 333 ml, hvilket giver et tørstofindhold på 36 %. Når dertil sættes 70 g sukker vil det samlede tørstofindhold være 190 g i 333 ml, hvilket er 57 %. Det er tilstrækkelig højt til at krystaldannelse ved indfrysning bliver meget begrænset. Kulfi indfryses derfor ikke på maskine, men hældes traditionelt set i små keramikbeholdere og fryses ind i dybfryseren.

Pistacieis fra Arabien

Det er blevet varmere i Danmark, men det er intet imod den hede man døjer med i de arabiske og mellemøstlige lande. Dernede ville en god gammeldags dansk is smelte, længe inden man fik den spist. Det problem har man løst i mellemøsten ved at tilsætte et pulver som oprindeligt er udvundet fra orkideer. Det kaldes “sahlab” og giver isen en elastisk struktur, som gør at den hænger sammen, selv om den smelter. Det giver samtidig også en ret unik mundoplevelse.

Tyrkisk pistacieis

sødmælk 500 ml

sukker 100 g

salep 15 g

pistacienødder 150 g

Mælken opvarmes mens sahlab og sukker tilsættes under piskning. Når blandingen begynder at blive til en creme, tages den af varmen og nedkøles i vandbad. Der røres jævnligt under nedkølingen. 100 g pistacienødder blendes på en foodprocessor og blandes i cremen som modner nogle timer i køleskab inden indfrysning på ismaskine. Inden servering overhældes isen med grofthakkede pistacienødder. I realiteten laver man denne type is i alle de mellemøstlige lande, så den kunne lige så godt være iransk eller syrisk som tyrkisk.

Gedeis med Dulce de Leche fra Mexico

I mellem- og sydamerika såvel som i Spanien er “Dulce de Leche” meget populært. Det er indkogt sukret mælk, som bliver til lækker brun karamel, når mælkens proteiner går i forbindelse med sukkeret under opvarmning. Det er i realiteten den samme såkaldte “maillard-reaktion”, der opstår ved stegning af kød i fedtstof på panden eller bagning af brød i ovnen.

Vi brugte gedemælk til vores is, men da gedemælk stort set indeholder det samme som komælk, kan opskriften ligeså godt bruges til is på komælk.

Dulce de leche gedemælksis

gedemælk 500 ml

sukker 50 g

majsmel (maizena) 15 g

gededulce de leche 150 g

Maizena opløses i 100 ml kold gedemælk under piskning og sukkeret opløses i resten af gedemælken, mens den opvarmes. Majsmelsblandingen tilsættes og det hele koges til det tykner lidt, hvorpå det nedkøles i vandbad og sættes i køleskabet nogle timer. Massen indfryses på ismaskine og undervejs tilsættes en del af dulce de lechen. Resten hældes oven på isen ved servering. Vi brugte brugte gededulce de leche fra det prisvindende mikromejeri på besøgsgårdsgården “Tothaven” ved Hundested, som jeg også en gang har lært at lave is.

Iskursus Center for Madhåndværk i Sverige

I den nordiske mytologi er Eldrimner den gryde, man kan spise af hele tiden, uden at den bliver tom. Den har givet navn til et center for madhåndværk, som ligger i Jämtland lidt uden for Östersund med den smukkeste udsigt over den store sø – Storsjön.

Igennem de sidste 15 år har jeg holdt en masse iskurser deroppe, og mange af deltagerne er siden gået i gang med at producere is og har fået fine forretninger ud af det – og ikke mindst en masse glade kunder.

Nu sidder jeg i toget på vej hjem fra Eldrimner gennem et efterårsmættet skovlandskab med is i maven – bogstaveligt talt.

På dette kursus valgte vi at bruge råvarer som normalt hører til det mindre søde køkken: tomater, gul ost, agurker, gin, sesamfrø, bacon og chili. Det blev virkelig meget velsmagende, og selv om isene nok mest er tænkt som forretter, eller noget der kan spises ind imellem forret og hovedret, så vil de helt sikkert også vække glæde i mange andre sammenhænge.

Her kommer nogle af opskrifterne.

Osteis

100 ml fløde

900 ml sødmælk

10 æggeblommer

200 g sukker

125 g revet gul ost evt. cheddar eller västerbottenost

100 g solbær kogt ind med 10 g sukker

en lille chilipeber

Varm mælk og fløde i en gryde til kogepunktet og riv osten på et rivejern inden den også kommes i den varme mælk. Pisk æggeblommer og sukker og hæld så den varme mælk over æggene, mens der omrøres. Varm blandingen under omrøring til 82 grader eller indtil der dannes en creme. Tilsæt fintsnittede stykker chili til blandingen og nedkøl den i et vandbad og dæk beholderen med plastfilm, inden den sættes til modning i køleskabet i mindst 4 timer.

Kog solbær eller en anden slags bær ind med sukker i en gryde til det bliver til tyktflydende syltetøj, som også sættes i køleskabet.

Iscremen fryses ind på en ismaskine hvorefter syltetøjet vendes i den færdige is inden servering. Osten giver denne is en dejlig aroma og saltoplevelse, som friskes op af chili og solbærsyltetøj.

Baconis

100 ml fløde

900 ml sødmælk

6 hele æg

200 g sukker

125 g bacon

10 sherrytomater koges ind med 10 g sukker

10 friske sherrytomater

10 friske basilikumblade

Steg bacon på en pande. Varm mælk og fløde til kogepunktet, mens æg og sukker piskes. Den varme mælk og fløden hældes i æggeblandingen under omrøring og det hele opvarmes videre til 82 grader Celsius eller indtil der dannes en creme. Så tilsættes den stegte bacon sammen med fedtet på panden og det hele blendes, inden det nedkøles i et vandbad. Gem et par stykker bacon til garnering af den færdige is. Dæk iscremen med plastfilm og sæt den til modning i køleskabet.

Halvdelen af sherrytomaterne indkoges med sukker, blendes og nedkøles.

Når iscremen har modnet i mindst 4 timer blandes den med de syltede sherrytomater og hældes i ismaskinen. Når den er færdig serveres den med baconstykker, hele friske sherrytomater og friske basilikumblade på toppen.

Agurkesorbet med gin

3 – 4 krumme agurker ca. 1 kg – de behøver naturligvis ikke være krumme – bare de er grønne

300 g sukker

1 dl gin

1 æg (kun hviden)

Agurkerne vaskes og blendes, så der bliver omtrent 800 ml saft. Sukkeret opløses i 50 ml kogende vand til en tyk sukkerlage. Det hele blandes med gin og hældes i ismaskinen. Sukker tilsættes for at sænke isens frysepunkt, så der ikke dannes krystaller. Normalt skal der i sorbet bruges 500 g sukker til 1 liter væske, men gin er stærk alkohol, som også er med til at reducere frysepunktet. Derfor kunne vi nøjes med mindre sukker i denne opskrift.

Når sorbet´en er ved at være færdigfrosset tilsættes en skefuld æggehvide, som ikke er pisket, mens sorbet´en stadig kører rundt i maskinen. Æggehvidens proteiner vil binde luft og gøre sorbet´en dejligt cremet og luftig. Når agurkesorbet´en er taget ud af maskinen skal den efterindfryse i en dybfryser en times tid inden servering, så den bliver mere fast i strukturen.

De tre is blev spist til frokost og alle spiste op!

På kurset nåede vi i løbet af to dage at udvikle mere end 30 forskellige is.

Jeg glæder mig til også at se dig på et iskursus. Vi kan tilrettelægge det lige præcis, som du ønsker.

Is à l´amande med safran

Det har lige været jul, og så spiser mange mennesker risengrød. Der er tilmed dem, der synes at det først er rigtig jul, når de får risalamande eller hvordan det nu staves.. Riz à l´amande ser vist bedre ud, for det da en fransk ret?

Næ, den er såmænd opfundet af en kok på det fine københavnske hotel D´angleterre tilbage i 1800-tallet, og desserten spises stort set stadig kun i Danmark.

Riz à l´amande er kold risengrød med vanilje, lidt sukker, hakkede mandler som blandes med masser af flødeskum. Den nydes oftest med kirsebærsovs – nogle gange de særlige Amarena kirsebær fra Italien. I begyndelsen var det fortrinsvis det bedre borgerskab, der spiste den fede juledessert, men i takt med at både ris og fløde er blevet billigere, er det blevet en meget almindelig juledessert.

De fleste forbinder sikkert Riz à l´amande med mandelgaver. Mens opskriften på desserten er dansk er mandelgaven dog fransk. Den tradition stammer tilbage fra 1500-tallet, hvor man puttede en mandel i en grød eller kage og serverede den på Hellig Trekongers Aften den 5. januar. Den som fik mandlen fik en gave eller noget andet godt. Først i 1800-tallet kom mandelgaven til Danmark og det passede jo fint med at Riz à l´amanden blev opfundet samtidig.

Jeg troede indtil for nyligt, at ris kun dyrkes i Asien, men på en af mine mange isrejser til Italien kom jeg forbi Posletten i den nordlige del af landet, hvor der dyrkes ris i stor stil. Det er de ris, der anvendes til risotto, og det er faktisk dem, jeg har brugt i den opskrift på is à l´amande med safran, som du får lidt længere nede i artiklen.

Safran har en intens let bitter smag og eksotisk duft. Det er gyldenrødt og giver maden en smuk gul farve. Det anvendes typisk i fiskeretter, men fungerer også fint i kager og andre desserter. 

Safran er støvdragerne fra krokus Crocus sativus, der vokser vildt omkring Middelhavet og i Mellemøsten. I dag dyrkes safran i Iran, Indien, Grækenland, Spanien, Tyrkiet, Italien og sikkert mange andre steder. Iran har den største produktion på 60 tons, mens Grækenland høster 5 tons. Hovedparten af den græske produktion sker i den Makedonske region omkring byen Krokos. Det er da ret sjovt!

Faktisk kan safran godt dyrkes i Danmark, men smagen bliver anderledes end i sydligere himmelstrøg. Der burde være basis for en stor produktion af safran i Afghanistan, så de kunne slippe for at dyrke opiumsvalmuer. Safran er nemlig verdens dyreste krydderi, så de ville tjene godt på det, og de har vist brug for pengene.

I Danmark er prisen for 1 g safran typisk 100 kr. hvis man altså overhovedet kan finde safran i butikkerne. Vi spiser nemlig ikke særlig meget safran i Danmark. Kun omkring 100 kg om året, mens svenskerne forbruger 8 tons, hvor meget går til de populære Luciaboller eller lussekatte, som de vist kaldes i IKEA.

Ugen inden Corona´en lukkede verden forrige år var jeg i Dubai med min søn. Dér kan man købe krydderier i den spændende gamle bydel, så jeg hamstrede nogle gram afghanske safran, som dernede var langt billigere end i Danmark. Og nu var det på tide at få det brugt.

Opskrift på Is à l´amande med safran og appelsinsauce

Risengrød

1,5 dl risottoris

0,5 dl vand

0,5 liter sødmælk

knivspids salt

Iscreme til is à l´amande

2,5 dl sødmælk

2,5 dl piskefløde

100 g sukker

50 g flydende glykose eller pulveriseret druesukker

30 g skummetmælkspulver eller 3 æggeblommer

1 g stabilisator – en lille knivspids johannesbrødkernemel

eller 2 blade husblas

2 g safran (halvdelen pulveriseres først på en morter)

100 g smuttede og hakkede mandler

Appelsinsyltetøj

2 appelsiner

150 g sukker

200 ml vand

Først koges iscremen, for den bør hvile nogle timer i køleskab, inden den fryses. Mælk og fløde varmes op til 70 grader C, mens skummetmælkspulver, sukker, druesukker og stabilisator piskes i. Hvis du bruger æggeblommer piskes de først med sukkeret og johannesbrødmelet, og når mælkefløden er blevet 80 grader C hældes den over de piskede æg under omrøring. Det hele opvarmes til det tykner, hvorefter cremen straks tages fra varmen for at undgå den skal klumpe. Husk at røre hele tiden! Hvis du bruger husblas, skal de først blødes op i koldt vand og tilføres den færdige creme under omrøring.

Inden cremen sættes i køleskab, bør den afkøles i et koldt vandbad, da vand er meget bedre til at fjerne varme end luft.

Så er det tid at koge risengrøden. Først skylles risene i koldt vand og så koger du dem uden salt til vandet er næsten kogt væk. Derpå tilsættes mælken under omrøring, og du rører til det koger igen. Derpå kommer du låg på grøden, og skruer ned på laveste blus. Regelmæssigt røres i grøden, så den ikke koger på, og når risene er lækre og bløde, smager du grøden til med salt. Det er også her at safran tilsættes. Risengrøden afkøles også i vandbad og sættes derefter på køl. Der bør gå mindst 6 timer, inden isen fryses, og du kan også godt vente til næste dag.

Mens grød og creme hviler i køleskabet er det tid til at lave appelsinsyltetøj. Du troede måske der skulle spises kirsebærsovs til, men jeg synes de syrlige appelsiner passer bedre til safran.

Appelsinerne vaskes grundigt og skæres i små stykker. Husk at både skrald, og det hvide på skralden skal med, og så naturligvis selve indmaden. Det hele koges med vand så længe, at det appelsinskrællerne bliver gennemsigtige. Det kan være nødvendigt at tilsætte mere vand undervejs, for det kan sagtens tage et par timer. Du kan tilsætte sukkeret allerede efter et kvarters tid, men også vente til senere. Hvis du synes syltetøjet skal være mere sødt eller mere stift kan der tilsættes mere sukker. Når syltetøjet er klart, sættes det også koldt.

Når isen skal fryses blandes risengrød og iscreme og det hele hældes i en ismaskine. Imens skoldes mandlerne to gange inden de smuttes og hakkes i egnede stykker, som gerne må være lidt store. Gem en hel mandel til mandelgaven.

Den færdige is blandes med mandlerne og serveres straks med den kolde appelsinsyltetøj. Isen er meget kompakt, så hvis du laver den i forvejen, skal den nok tø langsomt op en halv times tid i køleskab inden servering, ellers vil den være for hård at spise.

Desserten vil ikke blive ringere af at blive nydt med et glas appelsinlikør.

Velbekomme!

Honningis – Bestøvning – Bier og Honning

I juli deltog jeg i et arrangement i Nyhavn om bier med foreningen Social Cities 2030 og holdt et lille oplæg om bier, bestøvning og honning , som jeg gengiver her:

De fleste har hørt, at bier er afgørende for, at der kommer æbler på træerne og bær på buskene. Men hvorfor er det sådan? Forklaringen er bestøvning. Blomster danner pollen, som indeholder gener – altså arvemateriale – der skal overføres til andre blomsters frugtknuder, der også indeholder gener. For at danne nye planter skal generne fra pollen og frugtknuder smelte sammen. Pollen er blomsternes “sæd” og frugtknuderne er blomsternes “æg”.

Pollen sidder på støvknapperne, der er blomsternes mandlige kønsorganer og transporteres til støvfang, der opfanger pollen. Det kaldes bestøvning. Fra støvfanget dannes et pollenrør, som fører pollen ned til frugtknuden, hvor befrugtningen sker. Derved dannes frø, som kan sidde i frugter eller bælge eller nødder. Det er det kaldes kønnet formering.

Disse frø kan spredes ved at blive spist af dyr. Når de skides ud igen – frøene kan altså overleve turen igennem tarmsystemet – vil de spire. Prøv bare at gå en tur langs opskyl på stranden om sommeren, hvor der ofte gror tomatplanter, som stammer fra tomaters frø, som har overlevet turen ikke bare gennem tarmsystemet, men også gennem rensningsanlægget og svømmeturen i havet.

Kønnet formering øger variationen i en population (En population er en gruppe af individer af samme art. En art er defineret ved at bestå af individer som kan få afkom, der selv kan få afkom) Uden kønnet formering ville stort set alle individer have samme genetiske materiale og derfor have meget sværere ved at overleve ændringer i miljøet.

Mange planter kan benytte både ukønnet formering og kønnet formering. Er der masser af plads kan ukønnet formering være en fordel, fordi det gør vækst i antallet af individer hurtigere. Hvis der opstår tørke eller mangel på plads eller næring kan planterne overgå til kønnet formering og sætte blomst. Nogle gange kan man få sine stueplanter til at gå i blomst ved at stresse dem uden vand og næring.

Kønnet formering giver genetisk variation

Ukønnet formering giver kloner, som er genetisk ens. Evolutionen har imidlertid fremmet kønnet formering, fordi det som nævnt giver variation, som øger sandsynligheden for, at der altid vil være individer af populationen, som kan overleve.

Æblers gener sidder på i alt 34 kromosomer. Det er 17 par. Der er altså 17 kromosomer i hver pollen og 17 kromosomer i hver frugtknude. Når de smelter sammen giver det 34 kromosomer. Egenskaber fra både pollen og frugtknude kan derfor komme til udtryk. Hvis pollen og frugtknude sidder på forskellige blomster vil variationen blive større, end hvis de stammer fra samme individ. Antallet af forskellige kombinationer blandt æblers kromosomer er stor. Kombinationsmuligheden er 2 opløftet til 17, da der er 17 kromosomer fra hver. Det giver 2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2x2 = 131072 kombinationsmuligheder. Det er jo en del.

Derudover øges variationen ved at gener fra hanlige og hunlige kønsceller udveksles inden dannelsen af pollen og frugtknuder i den såkaldt meiotiske deling. Det kaldes overkrydsning og findes også ved dannelse sædceller og ægceller i mennesker.

Kønnet formering er afgørende for arters overlevelse. Ellers ville der kun kunne opstå variation gennem spontane mutationer (ændringer i rækkefølgen af genernes byggesten – dem der kaldes nukleotider). Mutationer kan være effektive til at skabe ændringer i arvemassen, men det kræver mange generationer! Derfor ses effekten af mutationer hurtigst blandt mikroorganismer som bakterier, gærceller og virus. De fleste har hørt om Covid eller Corona, hvor den seneste delta-variant netop skyldes mutationer, som gør virus bedre i stand til at sprede sig. Men generationstiden blandt æbler og især mennesker er så lang, at kønnet formering er en fordel.

Bestøvning handler altså om overførsel af gener. Bestøvning kan ske vha. vinden, tyngdekraften eller insekter, fugle og andre dyr. Insekter er de væsentligste bestøvere, og blandt insekter er bier de vigtigste. Pollen, der overføres med vinden, er ofte små og tørre, så de kan holde sig flyvende længe. Pollen, der overføres med insekter, er ofte større og klæbrige, så de kan sidde fast på insekterne.

Hvorfor gider insekter overhovedet hjælpe med til at bestøve planterne?

Det skyldes at planter og bestøvere igennem mere end 100 mio. år er udviklet sammen. Begge har gavn af samarbejdet. Det kaldes mutualisme. Der findes over 350.000 plantearter, som bestøves vha. insekter. Og der findes over 350.000 insektarter, som bidrager til bestøvningen.

Det er især i troperne at insektbestøvning er vigtig. 95 % af alle planter i troperne benytter insektbestøvning. Det gælder fx kakao og kaffe. I Danmark er det kun omkring 60 %, mens vinden står for 40 % af bestøvningen. I Danmark er det fx æbler, pærer, jordbær, squash, agurk og raps som drager nytte af insektbestøvning.

Planterne danner blomster med hanlige og hunlige kønsceller. For at sprede pollen danner de også nektar. Planterne bruger ikke selv denne nektar til noget, men insekterne indsamler nektar, da den indeholder energi. Insekterne bruger også pollen, som indeholder protein. En del af den pollen, som insekterne indsamler, bliver ikke spist, men afsættes på andre blomster, og overføres til deres støvfang, så de hunlige kønsceller kan blive befrugtede.

Bierne bringer nektar og pollen til deres hjem. Bierne spiser ikke bare nektar og pollen, men også ekskrementer fra bladlus. Vha. enzymer i biernes maver omdannes det til flydende honning. Sammensætningen af denne honning er afhængig af hvilke blomster nektar og pollen indsamles fra. Indeholder honning meget glukose vil den krystallisere hurtigt. Indeholder den meget fruktose som fx akaciehonning, krystalliserer den stort set ikke.

Bestøvningens værdi

Honningbier lever i samfund på op til 80.000 bier. De danske honningbier producerer omkring 50-80 kg honning pr. bistade. På globalt plan findes over 80 mio. bistader, som samlet producerer over 1,6 mio. tons honning. Det har en stor økonomisk værdi, men værdien af bestøvningen er mange gange større end værdien af honning. Det skyldes netop at bestøvningen er afgørende for dannelsen af frugter, bær og nødder. Uden bestøvning ville udbyttet være meget mindre.

Det skal dog nævnes at bestøvning ikke er fuldstændig afgørende for den globale fødevareproduktion, da afgrøder som majs, hvede og ris primært bestøves vha. vinden.

Udfordringen

På verdensplan er det især de vilde bier, som er afgørende for insektbestøvning. Der findes 17-20.000 bi-arter. Alene i Europa findes over 2000 bi-arter. I Danmark er der omkring 300.

2 % af verdens vilde bier står for over 80 % af bestøvningen.

Men de vilde bier har det svært i disse år pga. mangel på mad – der er for få blomster og få for forskellige blomster. Der er mangel på bostæder – der er ingen visne grene og døde træer bierne kan bo i. Der er for mange giftstoffer – pesticider som bruges i landbruget, skovbruget, kirkegårde og parcelhushaver til at fjerne insekter, svampe og uønskede planter. Derudover vil de begyndende klimaforandringer også påvirke de vilde biers mulighed for at overleve.

Hvad kan vi gøre?

Vi bør ophøre med brugen af pesticider og lader naturen gro. “Vild med vilje” er et slogan som skal få flere haveejere til at lade dele af deres haver stå urørte, så der kan komme flere forskellige blomster. Der kan også aktivt gøres noget for at plante flere blomster langs veje og på marker. Man kan også lave kunstige insekthoteller af vissent træ – air bee & bee – Det vil gavne ikke bare insekterne og bestøvningen, men også mængden af fugle, da mange fugle lever af insekter.

Honningbier

Der er langt flere vilde bi-arter end arter af honningbier. Faktisk er der kun en håndfuld arter af honningbier og de har været holdt som husdyr i årtusinder. Indtil dyrkning af sukkerrør og senere udvikling og dyrkning af sukkerroer var honning det eneste sødemiddel. Når man tager honningen fra bierne skal de dog have noget erstatningssukker for at kunne overleve.

Bier flyver ikke langt. Faktisk flyver honningbier kun 2-3 km fra deres stade og vilde bier endnu mindre, så derfor er det muligt at sige hvilke blomster de indsamler nektar og pollen fra. På arrangementet i Nyhavn brugte vi lynghonning fra Læsø, blomsterhonning fra Bornholm og Trelleborg nær Korsør. Vi havde også bybi-honning fra Botanisk Have i København og honning fra fremmede himmelstrøg: Tanzania, hvor bierne har indsamlet nektar fra avokado, chili, græskar, mango, ananas og bananer og fra Kreta, hvor biernes stader er placeret i timianmarker, hvilket tydeligt kunne smages.

Honning-is

Der blev naturligvis serveret en masse honningis i Nyhavn. Jeg benyttede samme grundopskrift til dem alle sammen, så det var selve honningerne, der gav de enkelte is deres særpræg.

800 ml sødmælk

200 ml fløde

5 hele æg

100 g sukker

2 g johannesbrødkernemel

150 g honning – det vil være honningens smag som bliver afgørende for isens smag.

Fremgangsmåde:

Mælk, fløde og sukker opvarmes til kogepunktet mens æg, honning og johannesbrødkernemel piskes til det bliver en skummende creme – det man i gamle dage kaldte en æggesnaps.

Den kogende mælkeflødeblanding hældes under omrøring i æggesnapsen, som ikke skal opvarmes igen, da det vil forringe honningsmagen. Iscremen hviler i køleskab i 12-24 timer, inden det fryses på ismaskine. Umiddelbart inden frysning blendes iscremen.

Hvis du synes isen smager for meget af æg, vil du kunne mindske æggesmagen ved at reducere antallet af æg til 2 og tilsætte 40 g skummetmælkspulver i stedet.

Næringsrig is til de småtspisende

Is er lækkert – så lækkert, at man kan komme til at spise så meget, at det sætter sig på sidebenene. Problemet kan løses ved at dyrke motion eller cykle på arbejde. Man kan naturligvis også vælge at spise mindre portioner, men det er svært, når isen smagen så godt.

Det er netop isens velsmag, som nu skal udnyttes på de danske sygehuse. En del patienter mister appetitten efter operation, eller når de får medicin. Madens indhold af næringsstoffer og energi er helt afgørende for helbredelse, så når man ikke får mad nok, er det vanskeligt at blive rask. Derfor skal de indlagte med lille appetit nu til at spise is med et højt indhold af fedt, protein og kulhydrat.

På Odense Universitetshospital OUH har de netop købt en Valmar-ismaskine af Vibocold A/S og jeg var i sidste uge i Odense for at lære økonomaerne i hospitalets køkken at lave is på deres nye maskine.

Vi brugte denne opskrift:

600 ml sødmælk

400 ml fløde

240 g æggeblommer (12 æggeblommer)

250 g sukker

10 g vaniljesukker

2 g johannesbrødkernemel (1 theskefuld) eller 2 blade gelatine

Denne opskrift vejer 1,5 kg og giver ca. 2 liter is.

Det totale energiindhold er 15174 kJ.

Indholdet af protein er 67 g.

Indholdet af fedt er 239 g

Indholdet af kulhydrat er 310 g

Fordelingen mellem fedt, kulhydrat og protein lever bestemt ikke op til retningslinjerne i de seneste kostanbefalinger, og der er også alt for meget mættet fedt i denne is, men det er ikke så vigtigt, for hvis man slet ikke spiser noget, er det bare vigtigt at få noget energi og nogle byggesten.

Hvis man spiser 200 ml af denne is om dagen får man mere end 1/4 af den energi, man behøver, når man ligger ned i en seng, som man jo ofte gør på hospitalet. Kan man få endnu mere ned, er det bedre. En chokoladeis vil i øvrigt indeholde endnu mere fedt og dermed energi.

Mælk og fløde opvarmes til kogepunktet, mens æggeblommer blandes med sukker, vaniljesukker og johannesbrødkernemel – og har man ikke det kan 2 blade husblas (gelatine) lægges i blød i koldt vand. Lige inden mælken koger hældes den i æggeblandingen under kraftig omrøring. Den opblødte husblas kan nu piskes i.

Det hele sies og sættes til afkøling i køleskab natten over. Det gør at isens bestanddele skaber et netværk, der får isen til at blive mere fyldig og luftig. Lige inden indfrysning på ismaskine stavmixes hele cremen, så isen bliver endnu mere luftig. Isen kan kommes i 100 ml bægre og sættes i dybfryseren til den skal spises. Lige inden servering optøs den i mikrobølgeovn i 10 sekunder.

Velbekomme og god bedring.

Un gelato al limon

For mange år siden – helt tilbage i 1992 – kørte jeg til Italien i min lille røde Alfa Romeo. Det var dengang man hørte bilradio, hvor programmerne hele tiden skiftede mellem de lokale stationer.

Lidt uden for Torino på vej mod rismarkerne ved Po-sletten hørte jeg en melodi med titlen “Un gelato al limon” Sangeren – Paolo Conte – havde en fantastisk dyb hæs stemme og spillede cirkusagtigt klaver. Han lød som om han havde levet af “italian breakfast” – to cigaretter og en kop espresso. Egentlig var han advokat, men havde fundet ud af at han var god til at skrive melodier og denne her var nærmest blevet en landeplage. Titlen betyder faktisk “citronis”.

Italienerne laver jo verdens bedste is, siger mange. I hvert fald har de været gode at sprede kendskabet til gelato, som egentlig bare betyder noget, der er frosset. I modsætning til den ofte fede og fyldige danske gammeldags is er gelato mindre fed og opleves mere frisk.

Særligt citronis er frisk, og da jeg sidste week-end besøgte min gamle iscafé i Snogebæk på Bornholm, fik jeg lyst til at lave citronis sammen med Netti, der har overtaget min forretning.

Ofte forbinder man citronis med sorbet, men denne her skulle være en mælkeis eller rettere en sherbert, hvor både sorbet og mælkeis blandes sammen.

Opskrift på citronis

Saft af 15 citroner

100 ml vand

400 g sukker

500 ml sødmælk

250 ml fløde

150 g sukker

3 g johannesbrødkernemel eller 2 blade husblas

Vi opvarmede mælk og piskefløde til lige under kogepunktet. Æggeblommer blev pisket sammen med sukker og johannesbrødkernemel (eller husblas opblødt i vand). Den varme mælk blev blandet i æggene og opvarmet til 82 grader C. Imens pressede vi saften ud af 15 citroner (ca. 700 ml) og opvarmede lidt vand med 400 g sukker, som vi hældte op i saften. Efter nedkøling blev det hele blendet indfrosset på ismaskinen.

En fantastisk frisk og fyldig is som vil egne sig virkelig godt til det forår, der forhåbentlig snart kommer efter den længste vinter i kvindes minde.

Bageriet & Ismejeriet BRØD

– Lorenzos fornemmelse for is

Bageriet BRØD er et fantastisk bageri på Enghave Plads på Vesterbro i København, dér hvor Istedgade løber ud i Enghavevej. På mandag ændrer bageriet navn til “Bageriet & Ismejeriet BRØD” for bager Emil har købt en ismaskine og været på iskursus hos mig i denne week-end.

BRØD er en del af Rastapopoulos Holding A/S, der også driver Kihoskh på Søndre Boulevard. For dem der har læst tegneserien Tintin, vil navnene lyde bekendte – ja faktisk er BRØD´s virksomhedsnavn Castafiore ApS. opkaldt efter den milanesiske nattergal operasangerinden Madame Castafiore, som Tintins gode ven Kaptajn Haddock bestemt ikke bryder sig om, hvilket Madame er fuldstændig ligeglad med – eller måske slet ikke har opdaget..

Madame Castafiore er kendt fra Operaen i Milano i Italien, der også er kendt for god is, så Emil har naturligvis ansat en italiener til at lave is. Han hedder Lorenzo og kommer fra Genova, hvor hans onkel driver Italiens bedste økologiske iscafé.

Aldrig før er det gået så hurtigt at lave is, for Emil har købt en ny ismaskine fra Vibocold A/S – en VALMAR – som både kan pasteurisere – altså opvarme cremen – og indfryse den til iscreme.

Lorenzo havde forberedt sig godt og læst en masse italienske bøger om is, så vi fik både lavet rabarbersorbet og jordbærsorbet, fior di latte, stracciatella og tre forskellige slags chokoladeis – med chokolade og kakao fra Valrhona. Vi afsluttede med en kanelis, for BRØD bager mange kanelsnegle, så kunderne er vant til smagen af kanel – nu kan de også få den som is.

Råvarer:

800 ml sødmælk

200 ml fløde

175 g sukker

75 g glukose

30 g skummetmælkspulver

2 æggeblommer

2 g johannesbrødkernemel

5-10 g ægte kanel

Fremgangsmåde:

Mælk og fløde opvarmes med skummetmælkspulver til 70 grader Celsius, mens æggeblommer piskes med sukker, glukose (erstatter en del af sukkeret for at isen skal smage mindre sødt), kanel og johannesbrødkernemel. Derpå hældes den varme mælkeblanding over æggeblandingen under omrøring og det hele opvarmes til 85 grader Celsius eller til det tykner. Cremen tages straks af varmen og sies, inden den nedkøles. Den kan dog fryses direkte, selv om isen bliver fyldigere, hvis cremen får lov at modne en dags tid på køl.

Skummetmælkspulver er tilsat for at mindske behovet for æg. Johannesbrødkernemel er en stabilisator, der er god til at binde væske, så isen bliver mere ensartet og uden krystaller.

Når BRØD slår dørene op for deres is, vil man kunne nyde isen i frisklavede vafler, som konditoren Linnea har lært at bage i lørdags. Så alt er helt nyt og meget lækkert!

Ispinde på bøffelmælk

I november holdt jeg iskursus på Eldrimner – som er Sveriges center for madhåndværk. Det ligger i Jämtland mere end 1000 km oppe i det lange Sverige nær byen Östersund.