Lakridsis

/in /by

Is lavet med lakridsrodspulver

Forleden ville jeg rydde op på krydderihylden og fandt en meget gammel dåse lakridsrodspulver fra Urtekram. Udløbsdatoen var 2015, men dåsen havde endnu ikke været åbnet, så det gjorde jeg. Pulveret var flot brunt og lugtede fint af lakrids, og jeg fik lyst til at lave lakridsis.

Lakridsrodspulver smage støvet, så det fungerer ikke så godt at hælde direkte i isblandingen. Først må man lave en sirup:

100 ml vand

50g sukker

40 g lakridsrodspulver

Vand, sukker og lakridsrodspulver koges under omrøring til sukkeret er opløst. Det sættes til afkøling.

Dernæst kogte jeg en iscreme med hele æg

800 ml mælk

200 ml piskefløde

60 g skummetmælkspulver

4 hele æg

200 g sukker

Sukker, æg og skummetmælkspulver piskes sammen til en lysegul æggesnaps, mens du opvarmer mælk og fløde til kogepunktet. Husk at vand koger ved 100 grader Celsius, mens mælk koger, når man vender ryggen til..

Den kogende mælkeblanding hælder du over æggesnapsen under omrøring, hvorpå det hele kommes tilbage i gryden og opvarmes under omrøring til det tykner og bliver en creme ved omkring 82 grader Celsius. Cremen nedkøles i vandbad og hviler på køl i 12-24 timer.

500 ml af cremen hælder du i en ismaskine sammen med omtrent 100 g af den lakridssirup, du lavede tidligere. Når cremen bliver til is, smages den til. Hvis den ikke smager tilstrækkeligt af lakrids, så tilsættes mere lakridssirup. Hvis den imidlertid smager for meget af lakrids, tilsættes mere creme.

Velbekomme

Brombær

/in /by

Brombær

Et velsmagende problem.

De er næsten overalt – i skovkanterne, haverne og krat på markerne. Brombær breder sig så man ikke kan komme frem. De har torne og mange udløbere, som spænder ben, når jeg går tur med hunden og nogle af arterne er endda fremmede for den danske natur. De kaldes invasive – fordi de breder sig så voldsomt og hurtigt, at de truer de såkaldt hjemmehørende arters overlevelse ved at tage deres voksesteder, bruge alle næringsstofferne og skygge for solen. Faktisk kan de invasive armenske brombær nøjes med mindre en 1 % af den normale solmængde på en dansk sommerdag, så de klarer sig godt i konkurrence med mere lyskrævende arter.

Hvad kan man så gøre ved det?

Man kan spise dem! De er lækre at spise direkte, som de sidder dér på buskene. Man kan også samle dem ind og koge brombærsyltetøj til ostemad og pandekager. Men de er også virkeligt gode til sorbet.

Opskrift på brombærsorbet

250 g brombær

100 g sukker

100 ml vand

Evt.

Flydende glykose ca. 10 ml

Æggehvide – så meget der kan sidde på en gaffel

De modne sorte eller mørkeviolette brombær skylles mens vand og sukker opvarmes i en gryde. Når sukkerlagen koger hældes den over brombærrene og det hele opvarmes til ca. 75 grader, hvorefter det nedkøles i vandbad eller køleskab. Når blandingen er blevet koldt blendes den.

Den burde nu have det rigtige sukkerindhold på 31 %, men hvis man har et såkaldt refraktometer, vil det være en god idé at måle sukkerindholdet, inden isen fryses. Hvis koncentrationen er under 30 % vil sorbet´en krystallisere. Det kan undgås ved at tilsættes lidt flydende glykose. Er sukkerindholdet for højt, kan der tilsættes lidt vand eller måske endnu bedre lidt saft fra en friskpresset citron, da citronsaften fungerer som smagsforstærker i sorbet.

Når isen er blevet så kold, at den er blevet cremet, kan der tilsættes en smule æggehvide. Æggehvidens proteiner binder luften i isen og gør den endnu mere cremet, så den får en god mundfølelse. Derpå fryses isen yderligere nogle minutter i ismaskinen, inden den kommes i bægre eller bakker og fryses ind i dybfryser til den bliver fast.

Velbekomme.