Mäjens Glass & Maräng

/in , /by

Is med masser af friske æg på Mäjens Glass & Maräng

Denne uge har jeg holdt iskursus i Sverige på “Mäjens Glass & Maräng” i den meget lille landsby Håle, som ligger lidt syd for Europas største sø Vänern mellem Trollhättan og Lidköping i Västra Götaland – www.majensglass.se

Märit og hendes døtre Elin og Johanna driver “Mäjens Glass & Maräng” og har netop fejret 5 års jubilæum. Isen er baseret på friske æg fra de mere end 32.000 fritgående høns på gården,  og der serveres også lækre kager, boller og frokostanretninger, for Elin er uddannet konditor.

Hidtil har isen været baseret på en opskrift med æggeblommer, honning, sødmælk og fløde, men det giver en masse æggehvider i overskud.  De bliver godt nok brugt til at lave lækre marengs, men Märit synes alligevel, at der bliver for meget æggehvide til overs. Iskurset handlede derfor om at ændre opskriften og anvende hele æg i stedet for æggeblommer.

Det gik fint at udskifte de 12 æggeblommer med 6 hele æg pr. liter mælk og fløde. Det forøger naturligvis vandindholdet i isen, så man risikerer at den krystalliserer, men det kan løses med 2 g johannesbrødkernemel, hvis man vil bruge den slags. Smagen af isen blev ikke forandret.  

Vi lavede også en masse sorbet på kurset med bl.a. solbær og ribs.

Opskrift på sorbet

1 kg solbær eller ribs

900 g sukker

1,5 liter vand

æggehvide fra 1/3 æg

Vandet koges og sukkeret opløses deri. Den gloende sukkerlage hældes over bærrene og det hele opvarmes til 70 grader Celsius. for at slå evt. bakterier ihjel. Derpå stavmixes og sukkerindholdet måles vha. et såkaldt sakkarometer. Det skal vise mellem 30 og 32 Brix, hvilket svarer til et sukkerindhold på 30-32 %.

Blandingen kan nedkøles i køleskab, men kan også kommes direkte i ismaskinen, da den ikke vinder ved lagring. Ribs skal ikke sies, da det vil fjerne for meget af smagen, men solbær kan med fordel sies, så man ikke får blåsorte tænder. Der kan evt. tilsættes lidt citron, hvilket sædvanligvis øger smagen på sorbet, men det er ikke nødvendigt, når der bruges solbær og ribs, for de er så sure i forvejen.

Når isen er ved at være frosset færdig i ismaskinen, tilsættes æggehviderne, som ikke skal piskes forinden. Omrøringen i ismaskinen vil få æggehviderne til at danne et netværk i isen, som kan holde på luften, så isen bliver mere fyldig. Æggehviderne vil også holde på vandet, efterhånden som isen smelter, så man ikke får smeltevand over det hele. På billedet ses tydelig forskel på en solbærsorbet, der er lavet uden æggehvide (den mørke) og den lysere, hvor der er tilsat en smule æggehvide.

Grønlandsk Is

/in , , /by

Grønland er kendt for sin indlandsis. Indlandsisen er dannet for 2-3 mio. år siden og stammer fra nedbør, som er faldet ned fra himlen som regn og sne længe før vi mennesker begyndte at svine luften til med forurening. Indlandsisen er derfor meget ren, og da den er dannet under stort tryk er den også meget komprimeret. Det giver nogle sjove smæld i drinks´en, hvis man er så heldig at få isterninger, som er skåret ud af indlandsis.

Indlandsisen smelter som følge af den globale opvarmning, men da ikke alle har lyst til at vente på det sker, er der firmaer som fremstiller drikkevand på flaske ud fra indlandsis www.greenlandicecapwater.dk

De grønlandske sommerdage er meget lange – faktisk går solen om sommeren slet ikke ned i den del af Grønland, der ligger over Polarcirklen. De mange soltimer giver mere smag i planterne, og nogle af dem er gode til is.

Tilbage i efteråret 2011 holdt jeg iskursus på Grønlands Kokkeskole – Inuili – www.inuili.gl i forbindelse med den Grønlandske Fødevarefestival. Vi lavede is på grønlandske urter og bær som sortebær (revling) og de små grønlandske blåbær (mosebøllebær).

Mest spændende var det dog at arbejde med skærmplanten kvan. Der vokser vildt mange steder i Grønland, og bliver kaldt “vikingernes vitaminpille” fordi den er fyldt med C-vitamin og vokser godt i fugtige kolde områder. Grønlænderne spiser frisk kvan omtrent som vi spiser bladselleri i Danmark. Kvan kan minde om rabarber, fordi den også har lange stængler, men den har en helt anden konsistens og smag end rabarber – er mere bitter og meget mere aromatisk.

Duftstofferne i kvan bruges bl.a. til fremstilling af parfume. I Frankrig har jeg set hvordan man bruger kvan-olier i fremstillingen af populære parfumer på det smukke gamle Fragonard, der ligger i parfumebyen Grasse i Provence www.fragonard.com

Kvan er blevet dyrket på de europæiske klostre, hvor planten indgik i nogle af de mange likører, som klostrene var kendt for at fremstille. Det latinske slægtsnavn Angelica betyder “engel” og artsnavnet archangelica betyder “ærkeengel”, så der er ikke noget at sige til, at det var en populær urt på klostrene..

Kvan blev også brugt til fremstilling af naturmedicin – ja, det bliver den faktisk stadig i stor stil i Tyskland og Schweiz.

Det er de friske kvanstængler, som kan bruges til is. Frøene kan også bruges i madlavning, men ikke til is, og de ældre dele af planten – som er to-årig – er alt for træede. Kvan er ret bitter, så det er godt at koge den ind med sukker, hvis den skal bruges til is. Sukkeret er også vigtigt for at mindske vandindholdet, som ellers vil få kvanstykkerne i isen til at blive hårde som isterninger.

Kvanmarmelade, kvankompot eller syltet kvan kan bruges i vaniljeis, som kan laves på mange forskellige måder. En meget enkel opskrift er denne:

Vaniljeis

250 ml fløde

750 ml sødmælk

250 g sukker

6 hele æg

2 g johannesbrødkernemel

1 vaniljestang

Æg og sukker piskes med johannesbrødkernemel, mens mælk og fløde opvarmes til 70 grader Celsius sammen med en flækket vaniljestang. Når mælkeblandingen er varm nok hældes den under omrøring over æggene og det hele opvarmes til en creme (ca. 85 grader Celsius). Rør hele tiden i blandingen og pas på det ikke koger på bunden. Tag cremen af varmen, så snart den er klar. Cremen sættes straks på køl og bør hvile 12-24 timer, inden den piskes eller køres med en stavmixer og indfryses på en ismaskine. Når isen er færdig tilsættes de syltede kvanstykker, kvankompot eller kvanmarmelade og isen serveres, når den er blevet fast ved -12 grader Celsius.

Kvanmarmelade

500 g kvan skæres i stykker og koges med 500 g sukker til det bliver helt blødt. Hvis der tilsættes lidt vand vil man undgå karamelisering, men jeg kan faktisk godt lide karamelsmagen i is. Der kan evt. tilsættes lidt citron under indkogningen. Kvan kan naturligvis også koges sammen med rabarber, og så behøves du ikke tilsættes citron.

Kvankompot

400 g kvan skæres i små stykker og koges med 200 g sukker og 1/2 dl vand til kvanstykkerne er møre. Derpå tages de op af sukkerlagen, som koges ind til den tykner. Derpå lægges kvanstykkerne tilbage i lagen og det hele afkøles, inden det kommes i isen. Hvis man synes smagen af kvan er for kraftig kan man med fordel koge kvan sammen med rabarber. Kvanen mindske noget af rabarberens syrlighed.

Syltet kvan

500 g kvan skæres på skrå og koges 15 min i sukkerlage bestående af eddike og sukker (5 dl eddike til 500 g sukker). De syltede kvanstykker kan stå på køl til de skal anvendes.

Kvansorbet

Kvan kan naturligvis også bruges til sorbet. Faktisk kan kvanmarmelade kommes direkte i ismaskinen og tilsætte smeltet vand fra indlandsis, hvis du vil lave en meget grønlandsk isdessert. Du skal blot sørge for at sukkerindholdet er korrekt for at undgå iskrystaller eller at isen bliver for blød. Brug et sakkarometer eller en brix-måler, som bør vise 30 brixgrader, hvilket svarer til et sukkerindhold på 30 %.

Kvankul

I det nye nordiske køkken er det populært med forkullede grøntsager og bær til at komme oven på retterne. Kvan kan også bruges. Kvanen tørres og kommes i ovnen på 225 grader Celsius til den er lettere forkullet. Når den er tør rives den på et rivejern eller køres i en foodprocessor og drysses over isanretningen.

Forleden holdt jeg iskursus for Anne Riisager fra Grønlands hovedstad Nuuk. Anne har længe gået med planer om at starte isproduktion i Grønland, og derfor var hun taget hele vejen til Danmark for at lære at lave is. Kurset blev holdt på REPRO i Malmø, hvor vi anvendte deres fremragende VALMAR-ismaskiner til at lave is på en blanding af de grønlandske mosebøllebær og sortebær. Isen fik en fantastisk farve og vi fyldte isen i bægre sammen med vanilleis, der fremhæver smagen af de syrlige og lidt bitre bær.

Sortebærsorbet med mosebøllebær

100 g sortebær

100 g mosebøllebær

500 g pærer

350 g sukker

500 ml vand

saft af 1 citron

Pærer koges i sukkerlage til de er helt bløde. Den skoldhede pæreblanding hældes over sortebær og mosebøllebær og det hele stavmixes og der tilsættes citronsaft. Sukkerindholdet måles med sakkarometer. Det skal være ca. 30 %. Er det for højt tilsættes vand og er det for lavt kan der tilsættes lidt flydende glykose. Sorbet´en indfryses på ismaskine og tilsættes æggehvide fra et halvt æg lige inden sorbet´en tages ud af ismaskinen. Æggehviderne skal ikke piskes først. Sorbet´en kan med fordel serveres sammen med vanilleis.

Is på Jersey-urmælk fra Småland

/in , /by

Jeg bliver ofte kontaktet af landmænd, som vil lære at lave is på den mælk, deres køer producerer. Denne vinter har jeg hjulpet landmandsparret Sofie og Brad med at starte deres egen isproduktion. De kalder isen “Horda Jersey” fordi isen er baseret på mælk fra deres jerseykøer, som græsser på markerne rundt om gården i landsbyen Horda udenfor Moheda i det bakkede stenfyldte smukke Småland.

Mælk fra jerseykøer er federe (6 %) og indeholder mere protein end mælk fra de sortbrogede køer (ca. 4 %), som er den mest udbredte korace i Danmark og Sverige. Jerseykøerne producerer dog væsentligt færre liter mælk end de sortbrogede køer.

Jerseykøerne på Horda er en særlig genetisk variant A2A2, som fremstiller en mælk, der minder mere om den mælk køerne lavede i gamle dage. Derfor kaldes den “urmælk” og indeholder et særligt protein som kaldes A2-betakasein. Det findes også i gedemælk, fåremælk og modermælk fra mennesker.

A1-mælk er den mest udbredte komælk i Danmark og nogle forskere mener, at man kan mindske problemer med oppustethed og træthed efter indtagelse af mælk, hvis man drikker A2-mælk. Den skulle også kunne mindske risikoen for mælkeallergi og laktoseintolerance og sågar reducere risikoen for udvikling af sukkersyge, men forskerne kommer til meget forskellige konklusioner, så prøv selv. .

Isen fra Horda Jersey indeholder ikke fløde, fordi mælkens eget fedtindhold er så højt. Desuden indgår der mange æg i opskriften, hvilket er med til at højne fedtindholdet. Æggene kommer fra nabogården, og i det hele taget gør Sofie og Brad en stor indsats for at alt skal være så lokalt som muligt.

Indtil videre sælges isen fortrinsvis fra supermarkeder i området, og på få måneder er det blevet en kæmpesucces, så de kan knap nok følge med efterspørgslen i den nyindrettede lille isfabrik, som er placeret i en container ved siden af kostalden. Indtil videre går det dog fint med de nye VALMAR-ismaskiner fra REPRO i Malmö.

Horda Jersey fås som vanilleis og chokoladeis, og snart kommer også en citronis. Brad kommer fra Canada, hvor man tapper de kæmpestore ahorntræer for bladsaft, der sendes igennem særlige sivæv fra bladene til rødderne. Skærer man et snit i barken kan man opsamle en del af saften og koge den ind til sirup. Det kaldes ahornsirup og smager vidunderligt på pandekager. Det kan også anvendes som sødemiddel i is i stedet for sukker eller honning. Med tiden vil Sofie og Brad sikkert også sende en ahorn-is på markedet.

www.horda-jersey.se

Iskursus i Madkælderen under Koldinghus

/in , , /by

IMG_2660

Koldinghus fejrer i år 750 års jubilæum. Det fejres med mange udstillinger og arrangementer. I øjeblikket udstilles verdens største samling af sagnomspundne og historiemættede smykker, som magtfulde mænd og kvinder har båret igennem de seneste 750 års historie ikke bare i Danmark, men i hele verden.

I kælderen under Koldinghus ligger restaurant “Madkælderen”, som er berømt for sin lækre mad. Køkkenchefen Mark har netop fået en ismaskine, og den skal jo bruges, så i denne uge har jeg holdt iskursus for restaurantens personale i de smukke rustikke lokaler.

Madkælderens ejere havde smagt tomatis på nogle af deres rejser, så det skulle vi prøve at lave. Tomatis er blevet meget populært især i Italien. Italienerne spiser nok især tomatsorbet, men i Madkælderen lavede vi den lækreste tomatis baseret på en mælkeflødecreme.

Opskrift på tomatis med basilikum

750 ml sødmælk
250 ml piskefløde
5 hele æg
200 g sukker
50 g dextrose eller flydende glykose
2 blade husblas (gelatine)
100 g tomatpuré
friske basilikumblade

Et blad husblas lægges i blød i koldt vand, mens mælk og fløde opvarmes til omkring 75 grader Celsius. Æg, sukker og dextrose piskes og den varme mælk tilsættes under omrøring, hvorefter det hele opvarmes til isblandingen bliver cremet omkring 85 grader Celsius.

Sørg for at røre grundigt hele tiden, for bunden af gryden er varmere end selve isblandingen, så dér risikerer man at æggene koagulerer og danner klumper. Så snart isblandingen er blevet cremet tages den af varmen og de opblødte husblasblade føres med det vand, der hænger ved, over i den varme iscreme og der piskes til bladet er opløst. Derpå sies cremen og sættes til modning og afkøling i køleskab i 12 -24 timer.

Efter modning stavmixes for at findele cremens bestanddele, så den kan binde mere luft, hvorved isen bliver mere fyldig. Cremen køres på en ismaskine og under udtagning tilføres tomatpuré i en tynd stråle, så puréen danner striber i isen. Man kan også røre tomatpuréen i efter isen er taget ud af maskinen.

Det hele sættes til hærdning i en dybfryser indtil isen er 13-15 minusgrader. Derved hindrer man at luften forsvinder ud af isen og isen bliver for kompakt. Tomatisen serveres med friske basilikumblade på toppen.

Husblas og gelatine

Vi brugte husblas i opskriften for at binde vandet og mindske risikoen for krystaller i isen.
Husblas består af kollagenfibre, der består af protein. Navnet “husblas” kommer af “Hausenblase”, der er tysk og betyder “størens svømmeblære”. Hausen er den stør-art, som også kaldes Beluga, der lever i det Kaspiske Hav og Sortehavet, og som især er kendt for sin rogn, det vi kalder kaviar.

Svømmeblæren kan fisken fylde med mere eller mindre luft og på den måde holde sig på en bestemt dybde uden at bevæge sig. Ellers ville fisken være nødt til at svømme hele tiden for ikke at gå til bunds.

Husblas har været brugt i det europæiske køkken i flere hundrede år. I hvert fald siden 1500-tallet, hvor husblas i bladform er blevet brugt til at stivne retter som sylte og buddinger. I dag fremstilles husblas ikke fra størens svømmeblære, for fisken er fredet i de fleste farvande. I stedet fremstilles husblas i dag ud fra det kollagen, der er i hud, knogler og muskler fra grise og køer. Husblas kaldes også gelatine og har faktisk et E-nummer ligesom tilsætningsstoffer. Nummeret er E441, men da husblas og gelatine har været brugt i så mange hundrede år opfattes det som en fødevareingrediens, så man kan slippe for at bruge E-nummeret.

IMG_2664-2

Økologisk Is på Gershøj Kro og Strandhotel

/in , , /by

Sidste uge holdt jeg kursus på Gershøj Kro og Strandhotel www.gershoejhotel.com som ligger direkte ud til Roskilde Fjord. Gershøj er en lille by med en endnu mindre men hyggelig havn, hvor en fisker netop var kommet ind med friske fisk, da jeg parkerede foran kroen.

Vi skulle dog ikke lave fisk, selv om Gershøj Kro igennem mange år var kendt som Ålekroen. Jeg skulle hjælpe med at fremstille is til weekendens store event “Økologisk Kirkefestival” www.trofestival.dk med halmkirke, stand-up, rock, jazz og en masse lokal mad fra området.

Kroen lukkede i 2016, men blev overtaget af 3 lokale virksomheder i Gershøj for at hindre nedrivning. Efter renovering åbnede kroen igen sidste år med Camilla som forpagter, og kunderne vælter ind.

Til den Økologiske Kirkefestival lavede vi portionsbægre med vanille- og chokoladeis og Camillas forældre havde været på Sejerø og plukket brombær til en lækker brombærsorbet.

Brombærsorbet

Opskrift

1 liter vand

500 g sukker

100 g dextrose eller druesukker

700 g brombær

saften af en halv citron

æggehvide fra et halvt æg

Fremgangsmåde

Vandet varmes til kogepunktet. Sukker og dextrose hældes i det varme vand under omrøring. Den varme sukkerlage hældes over de rensede brombær og det hele opvarmes til 70 grader C.

Derpå blendes og sies for at undgå alle de små sten, som brombærret består af. Det er en såkaldt flerfoldsfrugt ligesom fx hindbær, så bærret er sammensat af mange små selvstændige frugtknuder. Brombær indeholder i øvrigt mange antioxidanter og garvesyre.

Der tilsættes citronsaft for at forhøje smagen og der smages på blandingen. Sukkerindholdet måles med et refraktometer, som skal vise mellem 30 og 32 Brix. Er det for lavt tilsættes dextrose eller druesukker med mindre blandingen ikke smager sødt nok. I så fald kan tilsættes sukker. Er Brix over 32 skal der tilsættes mere væske eller flere bær og blendes igen.

Det hele køres på ismaskinen, og når der er dannet tydelig is tilsættes æggehvide svarende til et halvt æg. Æggehviden skal ikke piskes først. Æggets proteiner danner et netværk i isen, som holder på luften, så isen bliver mere cremet. Velbekomme!

IMG_2546

Is på gedemælk

/in /by

Is på gedemælk

Forrige uge holdt jeg iskursus for 4 meget passionerede mennesker, og vi lavede de lækreste is på både mælk, fløde og bær. Sædvanligvis anvender vi komælk på kurserne, men denne gang var det gedemælk fra besøgsgården “Tothaven” i udkanten af Hundested.

Tothaven har både biavl, hønseri, gårdbutik og strikkeri og er i færd med at bygge et gårdmejeri, hvor der skal fremstilles ost og is på mælk fra gårdens geder. Gedemælk indeholder sædvanligvis lidt mere fedt og protein end mælk fra sortbrogede køer, men dog mindre fedt end mælk fra jerseykøer.

Mennesket har haft malkegeder i mere end 10.000 år. Geder er drøvtyggere ligesom køer, får og hjorte. De har fire maver. Den første mave er vommen, som indeholder enzymer, der kan nedbryde cellulose, som plantecellernes vægge består af. Mennesker kan ikke nedbryde cellulose, så når vi spiser grøntsager, udnytter vi faktisk ikke indholdet i plantecellerne, med mindre de rives eller koges først. Der er meget cellulose i fiberholdig kost, og vi bruges fibrene til at sikre en god fordøjelse, netop fordi vores mavetarmsystem ikke kan nedbryde cellulose.

Men drøvtyggere kan nedbryde cellulosen i vommen, hvorefter maden gylpes op og tygges igen, inden den føres videre til drøvtyggerens andre 3 maver og tarmsystemet, hvor næringsstofferne overføres til blodet.

Geder har specielle vomenzymer, så de kan ikke bare spise halm og græs, men også bark og smågrene. De kan faktisk spise næsten alt og det nyder mange landbrugsfamilier godt af – især i udviklingslande. Mindre 5 % af verdens samlede mælkeproduktion kommer fra geder, men produktionen er dog fordoblet indenfor de seneste 40 år.

Jakob fra Tothaven havde taget både nyslynget honning og friskmalket gedemælk med til kurset i Malmø, som foregik i virksomheden REPRO – www.repro.se – der forhandler ismaskiner af mærket Valmar -www.valmar.eu Vi lavede lækker gedeis med karamel, som vi havde lavet ved at indkoge gedemælk, som var sødet med honning. Mums.

I Danmark forhandles Valmars maskiner af VIBOCOLD – www.vibocold.dk – og jeg har de seneste år tilrettelagt en del kurser i samarbejde med VIBOCOLD, som foruden ismaskiner også kan levere lagerfrysere og serveringsmontrer til is. De kan også levere blæstkølere, der i løbet af 10 minutter kan fryse isen ned til -20 grader C fra de kun -5 grader C isen har, når den tages ud af ismaskinen. Hurtig indfrysning er afgørende for at isen bevarer sin struktur og luftighed og i øvrigt ikke krystalliserer.

I løbet af efteråret tilrettelægger jeg endnu et kursus med VIBOCOLD og datoen bliver snart lagt ud på hjemmesiden. Næste gang bliver det på komælk og fløde og vi kommer også til at lave sorbet. Hvis du er interesseret i at lave is, men ikke kan se, at vi holder kurser i dit område, så skriv endelig en besked via min hjemmeside, så lægger vi et kursus nær dig.

Svensk Iskursus

/in , , /by

Mandag den 13. august holdt jeg iskursus for Lars Höglund fra den lille bitte by Landtjärn nær Harnösand i den sydlige del af det nordlige Sverige tæt på den Botniske Bugt. Lars stammer fra området, men arbejdede i en årrække som datakonsulent i Stockholm, indtil hans kone Åsa fødte ham to døtre. De skulle ikke vokse op i storbyen, så familien flyttede tilbage og købte en gård helt derude, hvor bierne har madpakke med. Rigtigt meget mad, så Lars og Åsa besluttede at blive biavlere og skabte MittBi (www.mittbi.se).

Bier er vigtige for produktionen af frugter og bær. Når de søger efter nektar og pollen i blomsterne får de pollen på sig fra støvdragerne, som de overfører til støvfang på andre planter af samme art, der derved bliver befrugtet.

Lars og hans familie har 500 bistader, der især samler nektar fra vilde hindbær, tyttebær og blåbær i skovene rundt omkring familiens gård. Hvert år besøger bierne næsten 250 mia. blomster og indsamler 45.000 tons nektar, som de bringer hjem til bistaderne. Enzymer i biernes maver omdanner nektar til honning, der består af fruktose og glukose. Samtidig reduceres vandindholdet til omkring 20 %, så der i alt bliver 15.000 kg honning tilbage.

Det meste af honningen sælges i forretninger rundt omkring i Sverige, men Lars vil også gerne bruge honningen til at lave is. Derfor tog han med familien de mere end 1000 km fra Harnösand til Malmø for at komme på iskursus, som vi holdt på REPRO (www.repro.se) i Malmö, der forhandler ismaskiner af mærket VALMAR (www.valmar.eu).

Lars havde taget både blåbær, honning, grønne friske grannåle (skud) og gin med på kurset. Vi lavede en fantastisk sorbet på disse unikke råvarer. Granskuddene smagte dejlig syrligt og sammen med gin og blåbær blev sorbet´en nærmest en cocktail.

Opskrift

1 liter vand
300 g sukker
300 g honning
500 g blåbær
1 citron
en håndfuld granskud som har trukket i gin
gin efter behov

1 liter vand koges med 300 g sukker. Når vandet koger hældes det over blåbærrene, som blendes med granskuddene. I realiteten vil det være en god idé at konservere granskud med gin. De er jo kun friske om foråret. Derpå tilsættes honning sammen med saften fra en citron.

Hvis du har en sukkermåler – et refraktometer – skal det vise 30-32 som udtryk for at sukkerindholdet er 32g/100 ml. Er værdien lavere sættes mere honning til. Er den for høj tilsættes vand. Frys isen på maskine, og når isen er ved at være frosset tilsættes æggehvide svarende til et halvt æg for at få sorbet´en til at binde luft, så den ikke smelter for hurtigt.

Velbekomme!

IMG_2388

Sommeren 2018

/in , , /by

Sommeren er over os og issæsonen er bedre end nogensinde !

Jeg holder mange iskurser denne varme sommer. I de sidste forårsdage holdt jeg iskursus for Astrid og Torben Mindrup – datter og far, der sammen har startet engrosfirmaet Isøre Is i Odsherred. De fremstiller lækker økologisk is og softicemix baseret på lokal enggræsmælk fra køer, der græsser på en fredet eng i Tude Ådal.

Allerede ugen efter kurset begyndte Astrid og Torben at levere is til Københavneriet, der sælger lokal gourmetmad fra deres foodtrucks i Rørvig Havn og på Algade i Nykøbing Sjælland.

Det er dejligt at være med til at hjælpe en succes igang!

Jeg er netop kommet hjem fra studierejse til Spanien. I Barcelonas gamle bydel besøgte jeg en italiensk iscafé oggi og smagte meget lækker is lavet på olivenolie og ricotta. Ricotta er et italiensk mælkeprodukt som baseres på den fedtfattige men proteinrige valle, der bliver til overs ved osteproduktion. Oggi står for noget så fint som Officina Gelato Gusto Italiano, så de har styr på udvikling af spændende nye smage. Det er spændende at få inspiration!
Jeg kan også give dig inspiration til nye isvarianter og med at lave is i det hele taget!
I august holder jeg to iskurser i Malmø hos firmaet REPRO, der sælger ismaskiner af mærket VALMAR.

Det kommende kursus mandag den 13. august er udsolgt, men der er stadig én ledig plads på kurset tirsdag den 21. august fra kl. 9-15. På kurserne lærer du at lave både mælke- og flødeis såvel som sorbet og balancere opskrifterne, så isen bliver blød og lækker og uden krystaller.

Det koster 1500 kr. at deltage. Prisen er inkl. råvarer og du får din egen is med hjem.

Der kommer flere kurser i løbet af efteråret. Skriv gerne, hvis du er interesseret i at deltage. Så finder vi sammen en dato, der passer dig.

Fortsat god sommer og nyd de mange lækre is i sommerlandet.

IMG_1368

Bornholms Besøgsmejeri

/in /by

I foråret har jeg arbejdet sammen med Bornholms Andelsmejeri om planerne for at bygge et oplevelsescenter på mejeriet. Mælk er en spændende råvare. Koen spiser græs. Græsset omsættes i koens fire maver og næringsstofferne føres med blodet til yveret, hvor mælken dannes. Hver malkeko i Danmark producerer omkring 35 liter mælk om dagen, som på mejerierne bliver til smør, ost, surmælksprodukter, is og en masse andre lækre produkter. IMG_0496

På Smørjeppegård uden for Rønne lavede vi et arrangement søndag den 15. april, da køerne skulle på græs. 1500 mælkeglade bornholmere så de dansende køer og fik samtidig mulighed for at lave deres eget smør og vinde gavekort til Boisen Iscafé i Snogebæk.

Deltagerne kunne samtidig melde sig til en rundvisning på mejeriet, og torsdag den 3. maj havde vi 11 intereserede unge bornholmere på mejeriet. De så hvordan man fremstiller de berømte blåskimmeloste, som mejeriet eksporterer til hele verden.

Bornholms Andelsmejeri har brug for 10 nye elever over de næste 5 år. Der er ingen adgangsbegrænsning. Man kan starte direkte fra Folkeskolen og elevlønnen er høj – dobbelt så høj som SU og efter 3 års uddannelse er man mejerist, hvor startlønnen er mindst 400.000 kr. årligt. Der er ingen arbejdsløse mejerister i Danmark og mulighederne for at få jobs i udlandet er meget gode, så det er lidt underligt, at kun meget få vælger at uddanne sig til mejerist. Måske er det fordi ingen kender til uddannelsen. Det vil vi prøve at ændre på ved at lave Bornholms Besøgsmejeri.

IMG_0533

Slow Cheese Copenhagen 17

/in , /by

Den 4. november afholdt Slow Food www.slowfoodcopenhagen.dk ostefestivalen Slow Cheese Copenhagen 17 i CPH Foodspace, der ligger i Kødbyen.

Slow Food er opdelt i convivier. I gammel romersk kultur betød det gæstebud. Con betyder ”sammen” og vivere betyder ”leve”, så convivier er steder, hvor man lever sammen – og ikke mindst spiser sammen.

I Danmark er der indtil videre 4 convivier i Odsherred, Aalborg-Aarhus, Fyn og København-Nordsjælland og det var sidstnævnte, der stod for arrangementet i CPH Foodspace. Det væltede ind med mennesker, som ville smage på de mange oste fra danske gårdmejerier og deltage i de spændende events, som i år havde fokus på ost lavet på upasteuriseret mælk.

Jeg havde taget en transportabel ismaskine med til arrangementet og lavede is på ost. Jeg lavede en is med mascarpone, som er en italiensk friskost, der bl.a. kan bruges til den lækre dessert tiramisu. Jeg lavede også en is på danablu fra Bornholms Andelsmejeri. Mejeriet hedder St.Clemens og har to gange vundet verdensmesterskaberne i blåskimmelost. Det blev en delikat is, som smagte fint sammen med chokoladeis.

Mest begejstring var der dog for den is, jeg lavede med den mesesmör, jeg havde fået fra Skärvångens Bymejeri i Jämtland. Den smagte af saltkaramel og jeg måtte lave flere portioner, fordi kunderne stod i kø.

Opskrift:

750 ml økologisk sødmælk

250 ml økologisk fløde

8 hele æg

200 g sukker

1 blad gelatine

200 g mesesmør fra Skärvångens Bymejeri www.bymejeriet.se

Mælk og fløde opvarmes til 60-70 grader Celsius, mens æg og sukker piskes sammen og gelatinebladet lægges i blød i koldt vand. Den opvarmede mælk hældes over den sukrede æggemasse og det hele opvarmes til 80-85 grader Celsius til det tykner til en creme. Pas på det ikke koger på bunden af gryden og brug om muligt et vandbad til opvarmningen.

Tag det blødgjorte gelatineblad og før det over i cremen sammen med mesesmør. Pisk grundigt til gelatinebladet og mesesmørret er opløst. Blandingen sies og der sættes plastfilm over, inden det sættes til modning i køleskabet i 12-24 timer. Efter modning stavblendes iscremen inden indfrysning på ismaskine.

Det kan være svært at finde mesesmør i Danmark, men med norsk myseost eller evt. dulce de leche tilsat lidt salt kan man opnå nogenlunde samme smag.

Velbekomme!

Cheese-17-1